Blog

En spruttende tyr og en fej hund

18. juni 2011

Østerbro ligger badet i solskin. Bare ben, store smil og endnu større solbriller ses overalt i gadebilledet, hvor det nærmest summer af liv efter en alt for lang vinter. Slentrer omkring som en turist under varmere, fremmede himmelstrøg og suger energien til mig. Foran en lille butik fyldt med de skønneste farverige legesager står flere forskellige størrelser kulørte kurve med bøllehatte, Babapapa figurer og træklodser. I en blikspand står en masse vindmøller på pinde og glimter i solen. Må lige have sådan én med hjem til gavstrikken.

Den maleriske stemning udenfor stoppes brat, da en meget skinger vred kvindestemme tordner gennem lokalet, så alle de nuttede Peter Kaniner og Hello Kittyer formentligt er ved at få hjertestop og falde ned af hylderne af skræk. Stemmen kommer fra en overordentlig ophidset kvinde i midten af trediverne. Hun har tilsyneladende nu for tredje gang måtte indlevere sin babypusletaske til reparation. Og at dømme ud fra hendes stemmeleje og lynende øjne, må dette betyde noget nær Jordens undergang. Pigen bag disken prøver gang på gang at undskylde den procedure som forretningen har i sådanne tilfælde. Men den kvindelige hormonbombe tager åbenbart ikke imod forklaringen og forlanger at tale med pigens overordnede omgående. Pigen ringer chefen op og giver telefonen til kunden, der spruttende som en hidsig tyr, gentager sin klage i samme kogende termer…. ”Hvordan skal jeg dog kunne klare mig uden min pusletaske?”, råber hun så det runger, mens hun knuger sin clutch til sig, som om hun er bange for, at den også vil blive sendt til reparation. Bagefter nærmest kaster hun telefonen tilbage til den stakkels pige på den anden side af disken. Pigen, der hele tiden har været helt opkogt i ansigtet, begynder nu at græde, men dette afholder ikke kunden fra at overfuse hende endnu engang, inden hun forlader butikken i protestfuld strækmarch, så hælene knalder i gulvet.

Der har under hele pusletaske dramaet været to andre kunder i butikken udover mig. De to andre har pludselig fundet legetøjs-dimsedutterne så kære, at de nærmest er hoppet op på hver sin hylde, og nu sidder trygt skjult i henholdsvis Thomas Togs ene personvogn og Pippis hængekøje! Jeg finder mig selv stående måbende direkte kiggende på staklen bag disken.

Jeg har mange gange taget tilløb til at blande mig og komme den stakkels pige til undsætning. Men hver gang stopper noget indeni mig selv mig. Jeg kan godt finde på et hav af undskyldninger for, hvorfor jeg ikke trådte til; men må nok blankt erkende, at jeg som en fej kastreret hanhund ikke havde n….. til at blande mig. Og selvom det nu er flere uger siden, irriterer det mig stadig!

Jeg lagde dog efterfølgende hånden på pigens hånd og kom med et par trøstende ord om, at kunden nok havde nogle andre problemer, siden hun flippede sådan ud over en taske.

I min søns og bonussøns børnehaveklasser lærer børnene om almindelig god social adfærd. Ét af punkterne går ud på, at hvis man oplever én der bliver mobbet og stiltiende ser til, er man lige så dårlig en kammerat som den, der mobber. Børnene lærer, at de skal gøre opmærksom på, at den der mobber er en dårlig kammerat, og at vedkommende skal stoppe.

Hmm, burde et par stykker af os måske gå på et lignende grundkursus en gang om året og få opdateret værktøjerne, som skal benyttes i lignende sammenhænge??!

Og hende hidsigproppen burde måske også gå på et kursus i at sætte hverdagens “problemer” en lille smule i perspektiv….

 

Coach København | Emilie Krogh

You Might Also Like