Blog

Dit ordvalg har indflydelse på din energi

9. august 2011

De fleste kender det vist… Du går rundt og har lidt ondt af dig selv af den ene eller anden grund. Grundene kan være alt lige fra småting til kriselignende tilstande. For at holde det så simpelt som muligt, vil jeg bruge et eksempel fra småtings-afdelingen i hverdagen ; ) RENGØRING! Hvem har ikke bitchet over at skulle i gang med støvsuger, spand og klud…igen?! Og hvem har ikke prøvet at tænke: ”Åh, nej, jeg bliver nødt til at gøre rent i dag”.

Når du bruger ordene ”nødt til”, sætter du din egen styring af situationen ud af spil. Du bliver således pålagt af noget “udefrakommende” at skulle gøre rent. Dette er i sig selv energidræbende og demotiverende for de fleste….rent ud sagt totalt ØV-agtigt! For at slippe for denne øv-agtige-hvor-er-det-bare-synd-for-mig-følelse kan du i mine øjne vælge mellem to ting:

Enten kan du simpelthen droppe rengøringen…. Der er vel i virkeligheden ingen, der tvinger dig, selvom du bruger ordene ”nødt til”??! Det er vel dit eget valg, om der skal gøres rent. Måske kan du sagtens trives i skidt og møg…

Eller du kan formulere dig anderledes og i stedet tænke: ”Jeg vælger at gøre rent i dag, fordi jeg trives bedre i et rent hjem”.

Implicit i denne formulering ligger, at du selv tager styringen over dine handlinger, og at du faktisk gør noget godt for dig selv ved at gøre rent. Hermed skabes energi, og du træder ud af offerrollen!

Prøv lignende omformulering i andre af livets små og store udfordringer og mærk forskellen i energien og humøret!

Coach København | Emilie Krogh

You Might Also Like