Blog

Krigen i frokoststuen

21. august 2014

Krig i Mellemøsten, uroligheder i Ferguson, massakre i Afrika…. Aviser og nyheder er sprængfyldt med lange faktuelle, politiske og beskrivende artikler og indslag. Du kan komme ”helt tæt” på alle ulykkerne via et par enkelte klik. Frygtindgydende fotos af lemlæstede kroppe og ulykkelige efterladte børn samt håndtrykkende politikere og andre magthavere med stoneface eller måske et tandpastasmil.

Hvad nu, hvis de andre synes, jeg er dum?

Snakken går over frokosten på din arbejdsplads om verdens tilstand…. Du trykker dig lidt ned i stolen og ser meget koncentreret ud om at spise. Du kender nemlig ikke fakta. Du har ikke fulgt med aften efter aften foran flimmeren med aftenkaffen indenfor rækkevidde og lappet alle forfærdelighederne i dig. Du fravælger det faktisk bevidst. Ikke fordi du er ligeglad. Nej, det er slet ikke det, der er årsagen til din uvidenhed, som du lige nu er meget flov over. Du føler dig lidt dum. Bare de ikke spørger dig om, hvad din holdning er….. For du aner ikke, hvem du ”holder med”.

Everybody is a genius...

Grunden til, at du ikke ”følger med” er to ting:
1. Du bryder dig ikke om at blive bombarderet med billeder og information, der er så væmmelige og negative.
2. Du har ingen mulighed for at påvirke det.

Så hvorfor lade alle de negative strømninger vælte ind over dig?

Alle andre ved det hele

Når jeg tager fat i dette emne, er det fordi, at jeg virkelig ofte hører fra mine kunder, at de føler sig dumme og meget pinligt berørte over ikke at kende til alverdens faktuelle oplysninger om, hvad ”der foregår”. Og de har en følelse af, at ”alle andre” ved det hele og har en klar holdning til det, hvilket kan give en følelse af mindreværd.
Sådan ER det ikke!
I vores kultur er det en norm –og dermed en del af det at være ”perfekt”-, at man hver dag skal følge med i alt, hvad der sker i ind- og udland. Naturligvis også alle de politiske og erhvervsmæssige nye tiltag og aktuelle debatter. Man kan let fremstå lidt smådum, hvis man ikke har fingeren på pulsen her også. Det ligger ligesom implicit i vores opdragelse, at vi skal være oplyste og interesserede i den slags.

c7754f22-f63e-11e3-bd82-12313b027a03-medium

Jeg indrømmer gerne, at jeg overhovedet ikke følger med i politik og erhvervsliv. Det er ganske fint, at mange gør det. Men jeg står jo heller ikke og peger fingre af alle de, der ikke interesserer sig for sande indre værdier, tiltrækningens kraft, sundhed, mennesker i sorg etc. selvom jeg tror, at det er vejen frem for en bedre verden og ikke de politiske beslutninger, der i mine øjne tit kunne se ud til at bygge på manglende indsigt i de den større sammenhæng, magtbegær og som ofte forekommer en anelse kortsigtede! Men, der skal være plads til os alle.


Er det ok at undgå oplysninger?

Nå, tilbage til frokoststuen….. Det, vi vælger at snakke om og dermed fokusere på vokser og påvirker vores humør og sindsstemning og er dermed enten energigivende eller energidrænende. Vælger du fx at fokusere på, hvor skønt det er, at solen skinner, du har haft en god oplevelse tidligere på dagen, og at du er i gang med et spændende projekt og lader din snak kredse om dét, vil du ”producere” positive vibes.
Vælger du i stedet for at tale om krig og ulykke skabes negativitet og energien drænes.
Hvorfor fylde rummet med en negativ stemning, når det, der tales om ligger fuldstændig uden for vores rækkevidde? Hvorfor fylde vores hoveder med faktuelle oplysninger om død og lemlæstelse, når vi intet kan stille op? Hvad gavn har du af at vide dødstal og udpenslinger af overgreb og tortur?
Det samme gælder politiske (personlige) stridigheder og volds- eller pædofili-sager. Intrigante kommentarer, sladder og information om misbrugte børn –hvad gavner det os?
Vi ved, det finder sted. Og det ved vi også, selvom vi ikke dagligt hører om det, og væmmes ved det.

At undgå disse oplysninger er ikke det samme som at være ligeglad eller ignorant overfor, hvad der sker i verden. For nogle er det ”bare nok” at vide, at der sker frygtelige ting. Om du ”holder med den ene eller den anden”, eller hvilken grad af forfærdelighed der er tale om, er underordnet, da det gør alt for ondt at høre om, og da du ikke har indflydelse. Derfor er oplysningerne mere til skade end til gavn for dig og dine omgivelser. Især, hvis du som de fleste af mine kunder er særligt følsomme. Som særligt følsom er det at gøre vold på dig selv, hvis du udsætter dig for en daglig ration ”død og ødelæggelse”.

Som med alle andre normer, så skal du ikke blindt følge dem ”bare fordi”. Nej, du skal stoppe op og mærke efter og dermed bevidstliggøre overfor dig selv: Er det her GODT for mig? Eller er det bare noget jeg gør, fordi det ”plejer jeg”, det ”gjorde vi altid i mit barndomshjem” eller det ”forventes af mig” el. lign.
Hvis vi lige kommer op i helikopterperspektiv, så er det da egentligt ret skræmmende, at mange nyder aftenkaffen mens de sidder som zombier fuldstændig upåvirkede af rædslerne, der flyder hen over skærmen. Er vi totalt følelsesmæssigt afstumpede? Nå, det er en anden snak….

Navlepilleri eller vejen til fred på Jorden?

Den bedste måde at påvirke verden på til at blive et mere fredfyldt sted, hvor mennesker har respekt for hinanden, er ved at starte indefra. Det er nemlig kun inde i dig selv, at du rent faktisk kan lave noget om, der vil kunne have positiv virkning på dine omgivelser.
Idet et menneske begynder at mærke efter inderst inde –helt inde i hjertet og sjælen-, hvad der er rigtigt og forkert og begynder at handle ud fra det, vil verden omkring hende nyde godt af det…. Et menneske, der accepterer sig selv, som det er og respekterer det, det mærker, er nemlig et menneske, der er i balance med sig selv.
Og hvor tit er det lige, at et menneske, der er i balance med sig selv har brug for at undertrykke andre, have rundsave på albuerne, være selvudslettende, være intrigant etc.? Og derfor enten indirekte via afmagt og handlingslammelse eller direkte via magtbegær og handlinger påvirker verden negativt.

Buddha citat
Det tog mig mange år at forstå, at personlig udvikling lige netop IKKE er navlepilleri. Det var nemlig normen i mit barndomshjem, at man var lidt småtosset og småegoistisk, hvis man interesserede sig for sit indre univers (!) Personlig udvikling er lige det modsatte. Indre balance skaber ydre fred og plads til alle.
Politisk gennemtrumfede tiltag og magtanvendelse vil altid skabe modstand, vrede, sorg, utilfredshed etc.
Ja, jeg er idealist med en brændende mission:
Forandringen skal ske indefra og ud. Så det er her ”kampen skal kæmpes”. Inden i hver enkelt af os. Kampen for at kunne elske –og dermed respektere- sig selv. Lad det sprede sig som ringe i vandet.

 

 

You Might Also Like