Blog

Han skal syde i sit eget fedt!

10. august 2015

“Gid karma dog får indhentet ham, så han kan syde i sit eget fedt. Det ville virkelig fryde mig. Han fortjener bare ikke at have det godt”, kommer det fra kvinden ved bordet ved siden af mig. Bemærkningen, der virkelig kom et sted dybt indefra et meget indebrændt kvindemenneske, river mig ud af mine tanker og fanger min opmærksomhed.

Jeg sidder på en cafe og nyder solen. Ved bordet ved siden af mig sidder to kvinder i starten af 30-erne. Snakken går.
Den ene af de to kvinder er åbenbart blevet forladt af sin kæreste. Hun er åbenlyst meget bitter.
At dømme ud fra hendes beretning ligger bruddet efterhånden flere måneder tilbage i tiden. Sorgen er for længst væk. Kun vreden buldrer i hende.

Hvad han ikke havde budt hende gennem de sidste to år! Ja, den fik ikke for lidt med, hvor usselt et menneske, han var. Havde aldrig holdt aftalerne; løj altid om, hvor han var henne og med hvem og havde vist også surfet porno i en uendelighed. Sidstnævnte blev fortalt med noget lavere stemme og et meget fortørnet udtryk i øjnene på kvinden. Og det hele havde endt med, at han havde fortalt, at han havde mødt en anden, som han var blevet forelsket i.
Ja, de to kvinder kunne virkelig skulderklappe hinanden og give hinanden ret: Han var en stor idiot.

Et brud på spillets regler

Kort efter kommer en tredje kvinde og så må hele historien fortælles igen, så den bitre kvinde også her kan få bekræftet, hvor meget frygteligt x-kæresten havde gjort mod hende.
Men denne gang går det vist ikke helt som forventet. 

Det er som om, at den sidstankomne ikke helt har forstået “reglerne” i det her spil. Der kommer nemlig ingen samtykkende hovedrysten eller tilsvinende ord fra hende om x-kæresten. Den bitre kvinde bliver tydeligvis frustreret og forsøger ihærdigt at få forståelse og opbakning. Men intet andet end lytning bidrager den sidstankomne med. “Helt ærligt, kan du ikke forstå, at han bare burde stege i sit eget fedt efter den behandling, han har givet mig?” Hun er nærmest desperat i stemmen efterhånden i sin higen efter venindens tilkendegivelse af, at hun er enig.

I stedet siger den sidst ankomne uden at fortrække en mine: “Hvad godt ville det gøre dig, hvis han blev “straffet”?” Nu ser den bitre kvinde noget rådvild ud og kigger på den allierede veninde, som om hun savner opbakning. Men faktisk bliver der bare stille. Det er vist det, som nogle ville kalde “pinlig tavshed”. Sidst ankomne fortsætter: “Hvordan kan det egentligt være, at du ikke gjorde det forbi med ham, når han nu var så ussel en kæreste? Jeg mener; du har jo brokket dig over ham i hvert fald hele det sidste år, I var sammen…” Igen stilhed.
Hun smiler roligt og afbryder tavsheden ved at sige, at hun lige går ind og bestiller en latte. Så snart hun er forsvundet ind i cafeens mørke, udbryder  den bitre kvinde: “Hold kæft, hvor er det tarveligt… Hvad sker der lige for hende?”

At dyrke sin vrede

Det, jeg oplevede her er vist desværre ikke nogen enkeltstående sag. Hvem har ikke været i offer-tilstand og dyrket sin vrede på et andet menneske? Det behøver ikke at være en x-kæreste, men også forældre, kolleger, veninder, søskende, chefer etc; som man på den ene eller anden måde er “raget uklar med”.
Hvad hjælper det at blive ved med at være vred? Og hvad godt kan det gøre, hvis det skulle ske, at den anden rammes “af karma” for nu er blive i terminologien?
At fastholde din vrede gør dig til et vedvarende offer for situationen. Vreden er total ukonstruktiv i det den kun dræner dig for energi; bidrager til at dyrke brokkekulturen, når du deler den med andre, og den hindrer dig i, at du kan få fornyet selvindsigt som resultat af “krisen”.

Din vrede forgifter kun dig selv

Gammel buddhistisk visdom udtrykker det således, at vrede på et andet menneske er som selv at drikke gift og forvente, at den anden bliver forgiftet. Og mere klart kan det vist ikke siges.
Din vrede forgifter kun dig selv.
Og hvad så med ønsket om, at en anden “straffes” for det han “har gjort mod dig”. Her bliver det for alvor kringlet. Hvordan er det lige, at man definerer, at “nogen gør noget MOD nogen”?
Der er altid mindst to sider af en sag. For nu at blive ved eksemplet: Har den forsmåede kvinde haft ret til at styre ham ang. tider og tilbagemeldinger? Har han “gjort noget mod” hende ved at surfe porno og ved at forelske sig i en anden?
Og helt basic: Kan du som menneske blive glad for, at andre “syder i sit eget fedt”

Vælger du at lade vreden blive i dig -altså at undlade at arbejde på at slippe den- vil den påvirke din almene trivsel og perception af verden omkring dig. Altså vil den ligge og ulme i dig og lægge sig som et filter, der påvirker din opfattelse af om fx. andre relationer i dit liv vil dig det godt eller skidt. Groft sagt farves verden en kedelig grålig nuance, hvor fra du så kan sidde og have lidt ondt af dig selv!

Vælger du derimod at arbejde dig frem i mod at slippe vreden, kan krisen vise sig at bidrage til, at du udvikler dig og oplever at få en øget bevidsthed om dig selv og livet. 

Der er mange tilgange og områder, der skal arbejdes med for at kunne give slip på vrede. Fx skal blikket vendes indad, og du skal forsøge at forstå, hvorfor du har behov for fx at kontrollere og styre andre. Hvilke fordomme gemmer der sig mon i dig, der har effekt på sagen? Du skal se på dit eget ansvar i sagen (!!!!) Du kan forsøge at få øget forståelse af “modpartens” bevæggrunde alt efter, hvilke behov, han mon har haft, og hvordan hans tilgang til verden mon er. Etc.

Er du verdens centrum?

Prøv næste gang, du er vred på et andet menneske at komme op i ” helikopter perspektiv”. Her fra kan det være lettere at få øje på, om der virkeligt er tale om, at “nogen gør noget MOD dig”. Jeg vil vove at påstå, at i langt de fleste “hverdags-tilfælde” vil du finde ud af, at det kun er, hvis du anskuer dig selv som verdens centrum, at handlingen er rettet MOD dig.
Når du har konstateret, at handlingen ikke er rettet mod dig -selvom dine følelser måske stadig siger noget andet- kan du meget lettere “tilgive” og give slip. Eller sagt på en anden måde: Du kan holde op med at “drikke giften” og i stedet for blive bevidst og gøre plads til noget positivt og konstruktivt.

Livet er for kort til, at det skal fyldes med vrede. Det er udelukkende dit ansvar, at det ikke sker. Du får intet ud af at fastholde, at det ikke var “din skyld”.

 

You Might Also Like