Blog

Længes efter blidhed

24. maj 2020

Jeg mærker en engels blide berøring stryge hen over min krop…

Vågner op fra drømmen. Mit hjerte er åbent. Mit hjerte og min krop tørster efter denne blidhed. Er verden ved at løbe tør for blidhed? Er den druknet i brutalitet, konkurrence, grådighed, magtsyge og aggresivitet? Var blidheden nogensinde en naturlig del af at være menneske?

 

Blidheden er en mangelvare i verden. Ikke den sukkersøde romantiske blidhed gennem iscenesatte stearinlys middage på et luksushotel under eksotiske himmelstrøg. Nej, blidheden i begrebets reneste udgave. Den blidhed, der indeholder den største styrke, der findes. Den fuldkomne guddommelighed, der intet kræver i “betaling” andet end din tro på, at du fortjener den på trods af alle dine mørke sider. Blidheden, der kan få bugt med alle skarpe kanter i dig.

 

Vi har ikke brug for magt og overflod. Vi har brug for at have blidhed i vores liv. Blidheden, der omfavner det lille sårede barn i dig. Blidheden, der kysser dine øjne, når de græder. Blidheden, der lægger sig om dig som en fjerdragt eller en sæbebobbel. Evig omfavnelse af lethed. Ikke den knugende fastholdende omfavnelse. Nej, en svævende mildhed.

 

Blidheden er i sin fuldkommenhed ikke til at skyde igennem. Min opmærksomhed på blidhedens manglende tilstedeværelse i verden blev skærpet, da jeg fornylig så serien “Messiah” på Netflix. En helt igennem fantastisk udført fortælling, hvor det er op til seeren selv at konkludere om, hvorvidt “Messiah” er en guddommelighed eller ej.

 

Min oplevelse er helt klart, at “Messiah” er guddommelig. Og netop han tilføre verden den blidhed i alt sin almægtige kraft, som vi hungrer efter uden, at vi er bevidste om det. Nogle ser den, andre sætter alt ind for at holde den nede. Bekæmpe den. Udslette den. Men det er ikke muligt. Blidhedens styrke overlever alt.

Hvor paradoksalt det end lyder….men i hvert et åbent hjerte lægges et lille frø, der gror. Det gror, hver gang vi bidrager til at sprede den. I hver en blid handling strøs et lillebitte frø.

 

“Messiah” er i alt sin blidhed det mest tiltrækkende og dragende væsen af alle. Hans indre skønhed og ro afspejles i de rolige bevægelser og tidsløse guddommelige udseende. En mellemøstlig jesusfigur med mørkebrune øjne, der på en og samme tid rummer en funklende og sørgmodig gnist. Alt han siger, rummer en dybde, der planter sig i lytterens hjerte og inspirerer til selvransagelse.

Han ejer intet. Men han har alt. Han påstår intet om sig selv, og dømmer ingen.

Han går ikke i forsvarsposition eller bliver hævntørstig, når han nedgøres.

Han er ikke sælgende i sit budskab og hverken lokker eller overtaler nogen til at følge ham. Alligevel er han centrum. Han healer, og venter intet i betaling. Omfavner uden at omklamre.

Han berører blidt din sjæl og åbner dit hjerte og udfylder tomrummet med blidhed, så hele din krop mærker det.

Berømmelsen er en biting og blot et middel til målet. Målet, er indre fred i hvert et menneske og effekten vil vise sig som fred på Jorden.

Han ser direkte ind i din sjæl og står fast som en klippe mens orkanen raser.

Han er et med sit budskab. Han er personificeringen af blidhed i alt sin strålende styrke.

Og det er den blidhed, jeg længes efter.

 

You Might Also Like