Hvordan ville dú have det med at blive lagt alene til at sove i en weekendseng i et ukendt værelse med ukendte dufte og lyde?? Forestil dig, at du kun kan ligge på ryggen og kigge op i loftet uden at kunne rejse dig op. Du aner ikke, hvor du er, eller om du er forladt for altid….. Ikke så behagelig tanke vel?? Ville du mon råbe på hjælp??
Jeg har altså aldrig rigtig fattet konceptet i at stavre af sted i stiletter til middag og evt. fest med en børneweekendseng under armen. Jo, i nødstilfælde eller hvis barnet er trygt og glad for nylonmonstret. Men ellers ikke! Og når nu rigtig mange børn endda er svære at få til at sove derhjemme….helt ærligt!
Jeg husker, da jeg stod med min første søn på armen, han var så lille og fin -kun 3 måneder og med netop overstået kolik-, at en bekendt – med et barn, der var et par måneder ældre- sagde til mig, at nu måtte vi se at få ham lært at sove i en weekendseng…. ”Det er I simpelthen nødt til”, sagde hun, “hvordan vil I ellers kunne fastholde middagsarrangementerne i jeres vennekreds?” Og hun sagde det i ramme alvor! Jeg så måbende fra hende til min lillebitte baby og tænkte ”Nej, det er vi da minsandten IKKE nødt til! Vi klarer os nok en periode uden sociale sammenkomster om aftenen.” Og tro det eller ej, det gjorde vi. Og vores gode venner er stadig vores gode venner!
Så mens hun puklede rundt med hele udstyret til middage, som hun aldrig fik deltaget i, fordi hun måtte tilbringe aftenen på forskellige mere eller mindre velegnede værelser med et uroligt barn; nød jeg aftenerne hjemme med min lille søn og havde bestemt ikke følelsen af at gå glip af noget!
Men sådan er vi jo så forskellige………
Coach København | Emilie Krogh
