Selv den allermest ”rutinerede og proaktive” forælder kan dog imidlertid synes, at tiden kan være lang, når hun sidder dér i mørket og venter på, at barnet falder i søvn. Hvis du ikke er bevidst om dette, kan du let komme til at lade det komme til udtryk overfor barnet. Barnet vil højst sandsynligt afspejle uroen og være endnu længere tid om at falde i søvn. Og så starter den negative spiral, hvor mors eller fars tålmodighed sættes på en svær prøve.
Prøv her igen aktivt at vælge f.eks. at nyde tiden og nærværet med barnet. Nyd, at du i ro og mag kan følge barnets vejrtrækning både lyden og evt. mærke det med hånden. Nyd, at I har tid sammen lige NU. Lad planlægningen af næste dags gøremål ligge. Måske har I ikke meget tid sammen i en travl hverdag. Se sengelægningen som en mulighed for at have tid sammen, i stedet for at anskue det som noget, der skal overstås, så du kan komme videre i dine vigtige gøremål. Sengelægningen gøres på den måde til en rejse ud i mindfulness sammen med dit barn.
Eller hop op i sengen til dit barn og udnyt tiden til selv at få en powernap, så du lader op til det, du vil bruge din aften på efterfølgende –denne idé er nok ikke hensigtsmæssig, hvis barnet ligger i vugge eller tremmeseng ; )
WIN-WIN situation
Sådan skabes en win-win situation, hvor både du og barnet nyder hinandens nærvær, mens barnet falder i søvn. Og du får stresset af.
Mange vil nok nu ryste på hovedet af mig og min tilsyneladende idyllisering af udfordringen. ”Det kan jo ikke lade sig gøre, når man har mere end ét barn” eller ”Hvad så med vores mange middagsarrangementer med vores venner?? Skal én af os så bruge en halv eller en hel time på dét, når vi har gæster?”, kunne argumenterne lyde. Og det er så her den virkelige udfordring kommer, hvor styrken af ordene Et hvert valg kræver et fravalg… bliver særdeles håndgribelige.
I vores generation er vi imidlertid meget forvænte og vil meget nødigt give afkald på noget. Og det er her forældrene for alvor skal begynde at tænke i nye baner…..skræmmende, ikke sandt? Men det kan vel ikke undre nogen, at når man vælger at få børn, så skal der et par småjusteringer til i ens liv!
Til den første begrundelse for, at mit scenarie skulle være helt i skoven, kan jeg kun sige: Tænk opfindsomt! Har børnene hvert sit værelse nu? Kan det mon være anderledes? Kunne man forestille sig at stille sengene sammen i ét af værelserne? Eller lade børnene sove sammen i én stor seng? Gør op med jeres forestillinger om, at der kun er én rigtig måde at indrette jer på. Det kommer man meget langt med. Det ser måske ikke super tjekket ud….men det kunne jo vise sig at fungere rigtig godt……TÆNK KREATIVT….
Mht. middagsarrangementer med gode venner, så kunne det måske lade sig gøre at mødes til frokost eller brunch, hvis det ikke er for grænseoverskridende, når det nu plejer at være middagsarrangementer. Eller til eftermiddagshygge eller cocktails efter sengelægning… Bryd vanerne! Gode venner vil vel have forståelse for de udeblivende middagsinvitationer i en periode, hvor det spidser til mht. sengelægningen, eller hva? Måske vil de endda selv blive lettet over, at de så også kan lave lidt om på konceptet, når det bliver deres tur til at invitere.
Lad dine inderste sande værdier afspejle din adfærd omkring sengelægningen. Hvis du ikke er helt klar over, hvad dine inderste sande værdier er “for nogen”, så forestil dig, hvad du selv som 80 årig -der ser tilbage på livet- ville råde dig selv til i sengelægningssituationen. Ville du mon så råde dig selv til at haste igennem aftenrirualerne med dine børn, så det hurtigst muligt var overstået, så du kunne komme videre med arbejdet foran computeren, TV-kiggeriet eller Facebook opdateringerne? Eller ville du råde dig selv til at give dig tid til indlevelse og nærvær?
Det kan være svært at ændre vanen, når du er træt efter en lang dag med travlhed og pligter. Fasthold her dit fokus på både dine børns og din gevinst ved at gennemføre putningen i overensstemmelse med, hvad der i virkeligheden (bag alt trætheden og behovet for fred) er det allervigtigste for dig i dit liv. Og find så ud af, at du faktisk kan finde freden sammen med børnene i mørket ved sengekanten, hvis du altså aktivt vælger at ville dét.
Coach København | Gratis inspirationssamtale
Kære Emilie – man behøver ikke forestille sig at være 80 år, for at se det positive i dine foreslåede putteritualer – både for børnene og ikke mindst for forældrenes skyld.
Tiden med de små kommer aldrig igen, og nærvær med børnene er den allerbedste gave, de kan få.
Kære Emilie – sikke et dejligt og klogt indlæg du har forfattet, og ikke mindst den lille opsang til moderne forældre som har så travlt med at tilgodese sig selv. Jeg har selv prøvet begge metoder – den negative, sure “mor skal også have noget aften for sig selv” metode og den positive metode hvor jeg har accepteret at mit barn har svært ved at sove uden min hjælp. Og det må siges at sidstnævnte virker en del bedre en førstnævnte, og giver en utrolig meget bedre følelse hos både mor og barn. Og så er harddisk-optageren blevet min bedste ven – så gør det ikke så meget at der ikke er ro lige når mors favorit tv-serie starter, den kan bare ses senere:-)
Kære Britt
Tusinde tak for din positive kommentar!
KH Emilie