Har netop fået bekræftet, at princippet om, at ”indefra og ud” er den helt rigtige måde at skabe en bedre verden. Én af mine kunder –en kvinde i starten af 20´erne- havde længe været i tvivl og meget trist over ikke at kunne beslutte sig for, hvilke fag hun skulle vælge til på ”overbygningen” på sit uddannelse.
Vi fik en lang snak om fag, kombinationsmuligheder af fag, og hvad det kunne føre til mht. hendes fremtidige arbejde etc. Jeg fornemmede dog ingen gnist ved noget af det. Og kunne høre, at det mest af alt lød som om hun brugte udelukkelsesmetoden til at nå frem til det mindst utålelige.
Der gemte sig noget mere i hende. Hvad var det? Hvad var det, som hun inderst inde i virkeligheden brændte for? Hvad var det, der gjorde hendes tvivl og modløshed så stor?
For at finde ud af det måtte jeg selvfølgelig springe helt væk fra, dét vi hidtil havde talt om. Jeg måtte, der hen, hvor der kunne skabes indblik i hendes Kerne og dermed hendes sande indre værdier.
Hvad gjorde hende mon sådan rigtig boblende glad indeni?
Fængsel eller frihed?
Det viste sig, at hun tidligere havde arbejdet som frivillig i en hjælpeorganisation i Sydamerika, hvor hun hjalp fattige til et bedre liv. Dét, hun i virkeligheden inderst inde havde allermest lyst til, var at afbryde studiet og tage derned igen. Den meningsfuldhed, som hun havde oplevet tidligere ved at hjælpe de fattige mennesker og forældreløse børn, savnede hun helt vildt.
Samtidig følte hun, at læsesalen på studiet var ”som et fængsel”.
Hun havde faktisk indtil nu ikke anset det som en reel mulighed, at hun kunne tage tilbage. Derfor havde hun slet ikke tænkt på, at hun skulle bringe det op i vores samtale.
Problemet med at se det som en mulighed og at tage beslutningen om at forfølge sin drøm, var selvfølgelig, at hun følte sig enormt presset til at skulle blive på studiet. Både af sine forældre, sin bror og den generelle holdning i samfundet til, hvad der karakteriseres som værende en succes.
På den måde spændte hendes ”tillærte livsmanual” ben for, at hun ved at følge sin Kerne, kunne lade sin kærlighed sprede sig –indefra og ud- som ringe i vandet. Hun ville jo som de fleste andre gerne gøre ”det rigtige”.
Det er bare sådan, at det, der er det rigtige ifølge ”livsmanualen til succes og lykke” ofte slet ikke stemmer overens med det, der er ”det rigtige” for mennesket som individ. Og dermed altså heller ikke for at bane vejen for en bedre verden!
Jeg modtog nogle dage efter vores første session en mail, hvor hun skrev, at hun har besluttet sig for at følge sit hjerte og dermed forfølge sin drøm. En drøm, der vil være så overordentligt værdiskabende for nogle mennesker, der ikke har samme vilkår, som vi har.
Et menneske i Danmark vælger at sætte sig selv fri af de tillærte succeskriterier og det medfører, at mennesker på den anden side af Jorden får glæde af en kærlighed, der skulle udleves for at skabe meningsfuldhed for et menneske, der geografisk befandt sig et helt andet sted.
Det er da fantastisk smukt!
Skønne kvinde –du ved, hvem du er- der er vist ingen tvivl om, at du gør “det helt rigtige” nu. Det er ildsjæle som dig, at verden har brug for!
