Blog

Lappeløsninger er ikke nok mod stress

18. marts 2014

Behandling af stress kræver dybdegående indsigt og omlægning af hverdag og selvopfattelse. Det er ikke nok bare at være sygemeldt fra jobbet i en periode og koble fra og slappe af. Det er som at tisse i bukserne: Dejligt varmt i starten, men bliver hurtigt koldt igen.

Selvværd og stressStressproblematik er meget andet end travlhed på jobbet. Stress udspringer af en grundlæggende følelse af ikke at være god nok, som så blusser voldsomt op, når der stilles for store krav. Hvor mange krav og hvor store krav, der skal til for at ”vælte en person” er fuldstændig individuelt og afhængigt af noget meget mere komplekst end en overfyldt kalender og ”to-do liste”.

Mennesker, der er meget følsomme over for altid at skulle præstere perfekt for at føle sig ”gode nok” har det selvsagt sværere end personer, der grundlæggende har et godt selvværd og som dermed ikke på samme måde er afhængige af at være fuldstændig fejlfri.

Når det er sagt, så må jeg understrege, at stress aldrig udelukkende er forankret i arbejdslivet. Det er blot presset på jobbet, der ofte bliver dråben, der får bægret til at flyde over for et menneske, der allerede har udfordringer med selvværdet.  Derfor skal der arbejdes intenst med selvværdet for at sikre sig ikke at falde ind i samme rille, når man vender tilbage efter en sygemelding pga. stress. Alt andet er blot symptombehandling, hvilket ikke forebygger, at det sker igen.

Jo hurtigere du reagere på ”symptomerne” på et lavt selvværd og tager fat i det, des større er chancen for, at du bliver forskånet for at få det rigtig dårligt. Stress er jo nærmest blevet noget man taler om som man taler om en forkølelse, hvilket har gjort, at der er gået inflation i, hvor alvorligt det tages. Det er dybt foruroligende, da stress kan føre til regulær depression og udbrændthed.

Eksempler på symptomer på lavt selvværd:

  • Du er ofte i tvivl om du er ”god nok”
  • Du lader dig styre af andres forventninger
  • Du bebrejder tit dig selv og
  • Du bruger meget energi på at bekymre dig over, hvad andre tænker om dig

Du kan sagtens have det anderledes, hvis du vælger at ville gøre noget ved det. I virkeligheden handler det tit om, at man har bevæget sig så langt væk fra sig selv, at man ikke mere ved, hvem man er. Det kan jeg hjælpe dig med at finde tilbage til.

Du er velkommen til at ringe til mig (26843804) og få en lille snak om, hvad det indebærer at starte i et personligt udviklingsforløb hos mig.

Kundeudtalelse: “Emilie, du har virkelig rykket noget i mig. Det er som om, at jeg har fået klarhed over, at der findes en anden dimension i livet end den, jeg var groet fast i. Jeg har gået hos flere psykologer og terapeuter uden større effekt. Først nu, hvor jeg har gået hos dig, ved jeg, hvad jeg skal gøre for ”bare at være”. Og det er, når jeg ”bare er”, at jeg mærker livet og er i balance.”  Kvinde fra København

 

You Might Also Like