Jeg er netop kommet hjem fra min skønne niece, Fridas, konfirmation, og jeg vil gerne dele min tale til hende med jer, da en hel del af selskabet kom til mig bagefter med rosende ord om meningsfuldheden og dybden i den. Hihihi, selv min store dreng på 11 år sagde på vejen hjem: “Mor, jeg kunne godt lide din tale. Den var fantastisk”. Det plejer ellers at være meget pinligt, når jeg folder mig ud med mine “vise ord”. Måske hjalp det på det, at der var skruet ned for blusset mht. udtryk som “universel kærlighed” o.lign., der jo forståeligt nok kan få enhver “pre-teen” dreng til at krumme tæer i skoene.
Måske du kan hente inspiration til din livsrejse eller måske til din tale til et menneske, som du elsker; ligesom jeg elsker min smukke , kærlige, omsorgsfulde niece.
Kære søde Frida; smukke sjæl
På sådan en dag her må man jo som værende din ældgamle moster lige komme med et par guldkorn til opskriften på et godt liv.
Jeg har søgt på google, men svarene var særdeles tvetydige. Ikke to steder syntes opskriften at være den samme. Og hvordan er det så lige, at man som moster, kan ryste noget ud af ærmet?
Hos nogle syntes lykken at være at danse, andre at forske og endda for nogle at hænge og dingle med hovedet nedad i en trapez…..
Og Frida, det er måske netop det, der er det forundelige ved livet. Alt står åbent for dig lige nu. Hele livet venter forude. Og DU sidder ved roret og bestemmer DIN vej.
Det kræver dog en vis bevidsthed og opmærksomhed at fastholde roret. Man kan hurtigt lade automatpiloten tage over; og det er her, det kan blive farligt. Automatpiloten er nemlig programmeret ud fra, hvad andre forventer af dig, eller hvad du TROR, at andre forventer af dig. Og hvad du helt uden at tænke over det, har tillært dig at være ”den rigtige vej” at gå. Den fører dig gennem livet, hvis du falder i søvn ved dit ror. Følger bare alle de normer, regler og succeskriterier, som det sted, som du bor, foreskriver. Og der er ingen, der vækker dig; fordi du jo så passer fint ind og ser ud til at klare dig godt.
Frida, du skal selv tage ansvar for at være vågen ved dit ror. Kun i denne opmærksomme tilstand kan du nemlig navigere ud fra, hvem du er, og hvad dine passioner og drømme er. Hvad der i VIRKELIGHEDEN gør DIG glad. Og det er her hele meningen med livet findes, mærkes og opleves. Når du handler ud fra dét, din sjæl fortæller dig; uanset, hvad andre tænker om det.
Derfor kære Frida, er mit brændende ønske for dig; at du vil holde dig vågen på livets vej; så vil du med garanti opdage, at livet ikke handler om, hvad andre tænker om dig eller om at blankpolere overfladen.
Livet handler om at være tro imod sig selv; for det er her den dybe glæde findes.
Med kærlig hilsen fra din moster Mille
